Agro Korn vil sælge, udvikle, markedsføre og producere/forædle produkter af høj kvalitet til foderstofindustrien, primært til kunder i Europa.
Alle produkter er baseret på vore kernekompetencer
Agro Korn vil i 2013 være en betydende virksomhed i Europa med et højt kompetenceniveau som leverandør af proteinfodermidler til foderstoffer og til minkfoder. Endvidere vil vi sælge foder til fisk og petfood.
Vi har opbygget Agro Korn på en række gode og sunde værdier og dyder, som alle medarbejdere efterlever i dagligdagen i relation til kunder, leverandører, samarbejdspartnere, kolleger og Agro Korns øvrige netværk:
Troværdighed
Vi er til at stole på, og vi holder det, vi lover – såvel eksternt som internt. Hos os er et ord et ord, og vi opleves på alle måder som en troværdig virksomhed, som vore samarbejdspartnere kan være trygge ved at samarbejde med.
Engagement
Vi engagerer os i enhver opgave, uanset størrelse. Vi arbejder med fastlagte mål og er motiverede og initiativrige, fordi vi alle sammen ved, at vi hver især og i fællesskab gør en forskel i relation til vores samarbejdspartnere og til hinanden.
Forandringsvilje
Vi arbejder energisk og målrettet med at forbedre alle processer i virksomheden og dele vores viden, så vi sammen kan udvikle os. Vi er kompetente i forhold til det, vi har med at gøre, så der er sikkerhed og kvalitet i de produkter, vi udvikler, producerer og sælger. Vi er bevidste om, at vores eksistens bl.a. er afhængig af organisationens forandringsvilje i et omskifteligt samfund.
Resultatorientering
Vi arbejder målrettet og resultatorienteret i alt, hvad vi foretager os. Vore kunder oplever, at vi vil gøre alt for at opfylde deres ønsker og behov, således at vi sikrer os den fremadrettede loyalitet hos dem og dermed skaber det omdømme, som er fundamentalt for virksomhedens videre ekspansion.