• Velkommen til Agro Korns Media Center

    Bliv klogere på vores produkter og vores virksomhed

Artikel fra Hyologisk omkring fodringen af smågrisene

Publiseret 5. november 2015

Svineproducent på Langeland har grebet mange ting anderledes an - og det er med gode resultater. Torben Lundsgaard er en mand med mange visioner og holdninger til, hvordan tingene på hans besætning skal køre. Og det er med flotte resultater. Han driver en besætning på 900 søer midt på Langeland, hvor han årligt producerer 32.000 smågrise, som alle eksporteres. Grisene bliver efter fravænning sendt ud på tre satellitgårde, som ligger spredt over en stor radius fra sogården. Der er ikke noget male-blandeanlæg på bedriften, i stedet er det firmaet CR Foder, der kommer med deres transportable foderanlæg og laver foderet til alle grisene på de forskellige besætninger. Det foregår med Torben Lundsgaards egne fodermidler, herunder mineraler.

Køb skal baseres på tillid

Torben Lundsgaard får sine mineraler fra det østjyske firma DanVit. Et valg han er rigtig godt tilfreds med. - Da vi skulle vælge mineralleverandør, ringede jeg rundt for at få tilbud hjem, og på den måde blev DanVit vores leverandør. Når jeg handler, skal køb være baseret på tillid, og det har jeg til DanVit. Vi har fået mineraler fra dem siden 2011, og det er stort set de samme recepter, vi stadig anvender, som da vi begyndte. Selvfølgelig optimeret hvert år til det nye korn, fortæller Torben Lundsgaard. - Når vi indgår nye aftaler med kunder, er det ofte på baggrund at et forudgående møde og en efterfølgende dialog med kunden, supplerer Morten Gregaard. - Vi bruger vores eget korn til grisene for at have fingeren på pulsen, og siden vi i 2010 var med i team "So-liv", har vi haft stort fokus på foderstruktur, mavesår og sodødelighed, siger Torben Lundsgaard. - Vi besøger Torben minimum en gang om året, fortæller Morten Gregaard, direktør i DanVit. Vi snakker om alt muligt og altså ikke kun foder, når vi går rundt i staldene. Vi får vendt det meste omkring den generelle produktion, og vi er nok lidt nørdede, griner han. - Jeg interesserer mig ikke for mineraler, så jeg har fuld tillid til, at Morten har styr på det. Vi er løbende i dialog med ham, eksempelvis hvis søerne bliver lidt ømbenede eller begynder at malke lidt dårligere, så ringer jeg til ham, og i fællesskab finder vi ud af, hvilke håndtag vi kan trække i. Lige nu har vi lidt problemer med, at foderforbruget er blevet lidt for højt, så det skal vi have bragt ned igen, og det er et fælles projekt, siger Torben Lundsgaard. - Foderet må aldrig blive den begrænsende faktor i en besætning. Vi skal lave det billigst mulige foder, men må aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Mineraler udgør kun omkring tre procent af en foderblanding, men er noget af det vigtigste. Vi får alle vores mineralblandinger fremstillet hos Agro Korn, som er et firma, vi stoler fuldstændigt på, når det kommer til de rigtige blandinger. De har tidligere mest beskæftiget sig med foder til mink, og her er det meget vigtigt, at det, der står på sækken, også er det, der er i, ellers får minkene ikke den pels, de skal have. Så de er rigtig gode samarbejdspartnere, der virkelig har styr på hvad de laver, mener Morten Gregaard.

Syrebehandlet korn

- Vi startede med at bruge CR -Foder i 2011, inden havde vi brugt færdigfoder, og alt korn blev solgt. Vi fik tilbud hjem på siloer for selv at kunne opbevare det korn, som vi tidligere solgte, men syntes, det blev for dyrt. I stedet besluttede vi os for at omdanne en gammel lade til planlager, og for at kornet kan holde sig, syrekonserverer vi alt korn, inden det bliver lagt på lager, forklarer Torben Lundsgaard. - Mange i udlandet syrekonserverer deres korn med stor succes, så vi fik indkøbt et anlæg til det og gik i gang. Vores investeringskalkule viste, at for 150.000 kroner kunne vi etablere plads til at opbevare 2.000 ton korn, men vi havde jo også bygningerne til det i forvejen. Dertil kommer en masse knofedt. I syre koster det omtrent det samme, som det ville koste at tørre kornet tre procent ned i et tørreanlæg. Selvfølgelig koster det mere i syre, jo mere vådt kornet er, og i princippet kan vi høste korn med over 30 procent vand. Derudover koster det mere i håndtering, da vi skal flytte kornet en ekstra gang, siger Torben Lundsgaard. - Syrekonserveringen foregår ved, at der sidder dyser i den snegl, hvor kornet køres igennem, og derved bliver alt korn "vådt" af syre. Syren slår ikke alene kornet ihjel, men også alle de toksiner, der sidder på overfladen af kornet, bliver dræbt. Jeg mener, at især amerikanersiloer er podestationer for toksiner, og på den her måde undgår vi helt at skulle tilsætte toksinbindere til foderet, da 90 procent af toksinerne sidder uden på kornet. En ikke uvæsentlig sidegevinst ved syrekonserveret korn er, at vi bruger 0,1 færre foderenheder pr. kg tilvækst med konserveret korn, forklarer Torben Lundsgaard. - Vi har lige knap nok jord til, at vi kan lave alt vores korn selv, så der bliver også indkøbt lidt korn, som så ikke bliver syrebehandlet, og det kan godt give lidt "rumlen" i stalden, når det anvendes, beretter Torben Lundsgaard.

Ingen zink i foderet

Efter at Torben Lundsgaard gik over til hjemmeblandet foder, bruger han ikke længere zink i sine blandinger. - Det, at vi har taget zinken ud af vores blandinger, har ikke givet os problemer. Tværtimod mener vi, at vi har opnået mere ensartede grise. Vi har været med i nogle forsøg med antibiotikaforbrug, hvor vi faktisk er faldet, fortæller Torben Lundsgaard og tilføjer: - Vi kan godt fodre med en billigere og ringere blanding, men så ville vi ikke kunne undvære zinken, understreger han. En del af hemmeligheden bag det lave antibiotikaforbrug og manglende zink kan måske skyldes, at der er stor fokus på fodringen af smågrisene. - I klimastalden får de af det, vi kalder blanding et i 14 dage. Og inden overflytning til en af satellitgårdene begynder de at blive kørt over på blanding to, som de får af, til de vejer omkring 15 kg, hvor de går over på blanding tre, som går til 30 kg, fortæller Torben Lundsgaard. Men en anden ting, der formentligt også er medvirkende til gode og stærke grise, er, at der på stedet anvendes lungemodner til samtlige søer to dage før faring. - Lungemodneren gør, at de mindste grise bliver stærkere, og de har derfor færre startvanskeligheder. Desuden ser vi færre søer med faringsproblemer. En gennemsnitsfaring er også hurtigere overstået. I dag er der ofte søer, som begynder faring om morgenen, og så kan personalet alligevel nå at ordne grisene inden fyraften klokken 15.30. Dermed er soen mere frisk efter faring og får ingen farefeber, hvilket alt sammen er med til at få gang i de mindste grise. Det har gjort, at vi nu bruger 75-80 procent mindre medicin mod farefeber. Vi har i samme forbindelse flyttet 0,5 grise fra dødfødte til levende fødte. Det koster cirka 50 kroner pr. so pr. kuld, men det er det værd, vurderer Torben Lundsgaard, som understreger, at det kun er dyrlægen, der må give søerne injektionerne med lungemodner, da det er et binyrebarkhormon.

Keep it simple

- Det skal ikke være vanskeligt at fodre sine grise. I bund og grund skal grisene have noget protein, noget korn og en god vitaminpille for at fungere. Det er ikke sværere end det, fortæller Morten Gregaard. - Selvfølgelig skal der løbende justeres, men det er finjusteringer, og ellers det samme foder året rundt. Foderet skal fungere, men der skal også ses på, hvad der ellers sker i stalden. Eksempelvis skal vi vide, hvor meget vi kan presse grisene, og her gælder det, at man skal have gode folk i stalden, og det har Torben. Af samme grund kører vi her med et højt proteinindhold, for hans folk er hele tiden på forkant med situationen og kører grisen lige på grænsen, forklarer han og tilføjer, at andre nøgleord er hygiejne, management og styr på fodercomputeren, hvor han mener, at 80 procent af de problemer, der kan være med vådfoder, opstår. 

Læs mere