• Velkommen til Agro Korns Media Center

    Bliv klogere på vores produkter og vores virksomhed

Vi inviterer Latinamerika til Danmark

Publiseret 30. maj 2018

10 brasilianske og mexicanske personer med relation til landbruget turnerer i denne uge rundt i Danmark for at lære mere om dansk produktion af kød. Studieturen er arrangeret af den danske foderproducent Agrokorn.

 

Udgivelse fra landbrugsavisen:

 

Den danske foderproducent Agrokorn afvikler sin første europæiske studietur i denne uge.

Her bliver 10 brasilianske og mexicanske personer vist rundt i dansk landbrug og kødproduktion over hele landet - og det har eftersigende gjort stort indtryk på de besøgende.

”De er meget begejstrerede for, hvor godt der arbejdes herhjemme. Især hvor gode danske landmænd er til at holde antibiotikaanvendelse nede”, siger kommunikation- og marketingchef i Agrokorn, Heidi Bjørn, der har tilrettelagt turen.

Der har ikke været skepsis over for den danske produktion fra gæsternes side, der dog alligevel skal vænne sig til forskellighederne mellem Danmark og Latinamerika.

”De er lidt overraskede over, hvor højt soja præsterer som proteinkilde. Blodplasma og fiskemel er stadig de mest anvendte proteinkilder i den del af verden,” forklarer Heidi Bjørn og understreger, at deltagerne er meget positive for de danske proteinkilder.

FAGLIGHEDEN FØRST
”Det er mere almindeligt i Mexico for eksempel at arrangere studieture, men der er personrelationer ofte det vigtigste element. Vi har lavet et program, hvor der er meget fokus på det faglige, og det ser de ud til at respondere godt på,” siger Heidi Bjørn.

Det faglige program strækker sig over tre dage med aktiviteter både på Sjælland og i Jylland.

”Vi tager dem blandt andet med ud og se Danish Crown og Seges. De får også foredrag fra dyrlæger og forskere om dyrs ernæring. På den måde får de et indgående blik på, hvordan vi arbejder herhjemme”, lyder det fra turarrangøren.

VIL ARBEJDE VIDERE MED FORMATET
Selvom studieturen stadig er i gang, ser Heidi Bjørn det bestemt som en mulighed at få flere udenlandske gæster fragtet over Atlanten i fremtiden.

”Jeg tror, at vi vil fortsætte med at lave lignende ture, men vi mangler stadig at få afsluttet og evalueret den her. Den store udfordring er at strikke et program sammen, der er så spændende, at 10 mennesker vil bruge en hel uge på at deltage i sådan en tur”, siger Heidi Bjørn, der tror på at turen ender som en succes.

”Vi laver evaluering internt og med deltagerne på turen, så vi kan se, hvad der var bedst på turen, og hvad vi skal forbedre til næste gang. Jeg tror, det kan blive et rigtig godt element hos os”, forklarer Heidi Bjørn.